Helligåndshuset, København
Udstillingsperiode 6. oktober 1988 - 23. oktober 1988
Nogle af møbelklassikerne er blevet hængende på markedet, fordi de er tidsløse. Andre har det ligesom modetøjet, de dukker op, får en kortvarig succes og overlades herefter til historisk forskning. Det er markedssystemets salgsled, der sammen med forbrugeren er den egentlige dommer i denne trafik. Vejen fra idé til forbruger har mange skarpe hjørner. SE er en udstillingsforening. Udstillingstemaet er kvalitet, såvel håndværksmæssig som designmæssigt. Produktet er resultatet af et samarbejde mellem producent og formgiver, og vejen fra tanke til model er kortest mulig. Herved opnås de bedste muligheder for, at produktet bevarer sin originalitet. Der ligger mange skarpe hjørner forude, men på udstillingen har publikum lejlighed for at se og bedømme nye møbler tidligt i modningsprocessen, - på et tidspunkt, hvor fremtiden så at sige ikke er begyndt. Det er dialogen mellem Dem og os, de udstillende, der afgør om modellerne på SE 88 skal bringes ind i fremtiden.