Ahorn
Erling Christoffersen
Bjørli Lundin
Flemming Steen Jensen
Tanken er at skabe en stol med et enkelt udtryk. Det karakteristiske ved stolen er ryggens form, som er fremkommet ved leg med papir, idet papiret og i sidste ende finéren har de samme muligheder eller begrænsninger, om man vil. Forsøg med foldning efter krumme linier frembringer interessante rumlige former med stor spændstighed, idet materialet har lidt tendens til også at have sin egen fri vilje og lyst til at gå egne veje. Skønt formen geometrisk er enkeltkrum, fungerer den i praksis som var den dobbeltkrum, hvilket giver god komfort med plads til lændesvaj og behagelig støtte i den buede ryg. Den laminerede ryg vil på grund af den relativt skarpe profilering blive meget stærk. Da det markante og ekspressive ved stolen er og skal være ryggen, har vi valgt kraftigt at nedtone udformningen af resten af stolen.