Dækstol

Projektbeskrivelse

Fjedrende, indstillelig, sammenklappelig. Siddefladernes spinkle, spændstigt buede lameller giver en behagelig affjedring. Ryglamellerne er samlet med kun een tværforbindelse. Det tillader, at de fri øvre ender former sig "dobbeltkrumt" efter den siddenes ryg. Den specielle udformning af "sammenfletningen mellem sæde og ryg muliggør en så tæt placering af lameller i hhv sæde og ryg, at en god siddekomfort kan opnås uden en overliggende hynde. Ryggens ene, cylinderformede tværforbindelse fungerer som et hængsel. Derfor kan stolen, v.h.a. et simpelt tapbeslag under sædet - indstilles til forskellige siddestillinger; spisning, avislæsning, tilbagelænet solnydning etc. Ved udesæsonens slutning kan stolen - let og uden brug af værktøj - adskilles i tre dele; sæde, ryg og stel. Stellet klappes sammen og de tre elementer ophænges pladsbesparende og dekorativt på en specialdesignet vægkrog, f.eks. i em udestue.

Objekter i udstillingen