UDSTILLINGER:SE 2009

DIALOG - EN STOL TIL FORHANDLING

SNEDKERNES EFTERÃ¥RSUDSTILLING 2009

Ny Carlsberg Glyptotek 13. november 2009 - 31. januar 2010
Åbent tirsdag - søndag 11-17
www.glyptoteket.dk

Grafik: Trefold
www.trefold.dk

Udstillingsarkitekt: Jesper Kongshaug
www.jesperkongshaug.com

Fotograf: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen
www.jeppegudmundsen.com

Oversættelse: Dorte Herholdt Silver

Tak til følgende fonde og sponsorer som har ydet støtte til gennemførelsen af
Snedkernes Efterårsudstilling 2009
Dialog - en stol til forhandling:

Augustinus Fonden
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
exponent as
Grosserer L.F. Foghts Fond
Harlang & Toksvig Fondet
JM Rør A/S
Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond
M-Fonden
Oticon Fonden
Statens Værksteder for Kunst og Håndværk
Thomas B. Thriges Fond
Toyota-Fonden
Træfonden
Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT)


DIALOG - en stol til forhandling

Mon Obama, Netanyahu eller Hu Jintao ville vælge den samme stol til forhandling under klimatopmødet COP15? Kunne stolen være en sandkasse? To stole bundet sammen af ét stykke tekstil? Mime et springvand med stråler, der indikerer forskellige synsvinkler? Være en gennemsigtig væg? Eller en stol med fleksible ben? Giver det overhovedet mening at tro, at en stol kan gøre en forskel?

Snedkernes Efterårsudstilling undersøger spørgsmålet med stoleudstillingen #DIALOG - en stol til forhandling#, der læner sig op ad det aktuelle klimatopmøde COP15, hvor verdens ledere skal blive enige om at forbedre Kyotoaftalen fra 1997. Et topmøde der fordrer åbenhed, vilje og samarbejde.

Ny Carlsberg Glyptotek danner ramme om udstillingen med sin traditions- og historierige samling af sidderedskaber fra troner, skamler over sten til reelle stoletyper. 35 helt nye stoleindivider skabt specifikt til denne udstilling behandler spørgsmålet om et møbel overhovedet bærer kommunikationens evne i sig. Om en stol betinger en forhandlingssituation. Om den kan fungere som formidlende omstændighed? Som komfort? Som æstetik? Som isbryder? Spørgsmålene er underfundige, filosofiske og mangfoldige. De 35 innovative stolefortolkninger lige så.

Lysdesigner Jesper Kongshaug har iscenesat de eksperimenterende prototyper i en akse af nærvær og interaktion og skaber en totaloplevelse af lys, skygge, rum, grafik og nytænkende møbeldesign. Sådan har SE i hvert fald aldrig vist dem før. Og hvilken stol ville du for eksempel vælge, hvis det var dig, der skulle forhandle under klimatopmødet COP15?


GLYPTOTEKET OM DEMOKRATI

Demokrati (græsk: demokratia, af démos - folk, og kratía - styre, herredømme). Folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos folket.
Demokratiet blev først praktiseret i Athen i det antikke Grækenland i årene 507 til omkring 200 f.Kr. dog med flere afbrydelser. Der var tale om direkte demokrati, det vil sige en mand, en stemme. Helt bogstaveligt athenske mænd over 20 år. Når en mand var over 30 år, kunne han blive valgt ind som embedsmand eller nævning. Kvinder, slaver og udlændinge havde ikke stemmeret. Magtens centrum lå således hos folkeforsamlingen, folkedomstolen og det nydannede femhundredmandsråd.
I dag bliver "demokrati" betragtet som et indiskutabelt gode, den vestlige verden til stadighed søger at udbrede globalt. I oldtiden var demokratiet fra begyndelsen omdiskuteret og blev betragtet med stor skepsis af de førende filosoffer. Den demokratiske statsform var dog udbredt i de oldgræske bystater gennem flere århundreder, hvorefter demokratiet gik i dvale i næsten to tusinde år. Demokratiet dukkede først op igen i oplysningstiden i 1700-tallet, i starten som et ideal, der med tiden blev en realitet.
Den oprindelige form for demokrati var direkte demokrati, hvor beslutningerne blev taget direkte af folket. Denne form for demokrati kendes stadig i form af bindende folkeafstemninger.
Gennem århundrederne erkendte man det upraktiske i at opretholde en talstærk, styrende forsamling i samfund, der havde vokset sig væsentligt større end de gamle græske bystater. Et repræsentativt demokrati er det, vi oftest møder i dag. Her vælger borgerne et mindre antal mennesker til at repræsentere sig, og disse repræsentanter tager så beslutningerne på borgernes vegne.

Vicedirektør Anne Marie Nielsen, Glyptoteket 2009


Klimatopmøde. Jordens fremtid. Til december sætter de sig til forhandlingsbordet, her i København.
Hvordan bliver forhandlingsklimaet? Det afhænger også af hvad de skal sidde på.
I Chaplins Diktatoren kappes diktatorerne Hynkel og Napolini om hvem der kan få deres barberstol højest op. Sådan er det i forhandlinger: Hvordan vi sidder, bestemmer vor forhandlingssituation. Og det påvirker resultatet.
Møbler er mødesteder. Møbler skaber muligheder. De kan understøtte dialog og skabe et imaginært centrum, så man har en retning at forholde sig til og føler sig tryg.
Er man sat til vægs, går man i baglås. Hvis vi skal stole på hinanden, kan vi ikke sidde på hvad som helst. Stole skaber folk. Taburetter til ministre har tendens til at klæbe. Folk på troner tryner.
John Kennedy sad i The Chair. Møblet kan favne, skabe ro, lydhørhed og selvtillid. Det kan skabe rygdækning og øjenkontakt, øjenhøjde og fysisk ligeværdighed.
Parlamentet i et nutidigt demokrati er ofte den smukkeste, værdigste og måske den største bygning i landet. Medlemmer skal føle frihed, privilegium og ansvar, og alt det skal de fysiske omgivelser signalere. Også i afgørende internationale forhandlinger skal arkitekturen skabe det rette rum.
Men endnu tættere på kroppen er møblerne. De kan bidrage afgørende til at skabe tillid, forståelse, handlekraft. Det kan de også til december. Det skulle de gerne. For forhandlingsklimaet, for jordens klima, for vores fremtid.

SE 2009. Dialog - en stol til forhandling...